Behandling af øjensygdomme med akupunktur

Behandling af øjensygdomme med akupunktur

Behandling af øjensygdomme med akupunktur er en forholdsvis ny metode at behandle forskellige øjenlidelser på. Behandlingsformen kaldes AcuNova og er en metode, der benyttes til at behandle alle former for øjensygdomme med undtagelse af nærsynethed hos voksne.

Øjenbehandling med AcuNova har en succesrate på over 70 %, der medvirker at patienterne opnår en betydelig forbedring af synsnerven. Hos patienter, hvor øjenlidelsen ikke skyldes en funktionsforstyrrelse i øjet, men derimod i hjernen (eksempelvis en hjerneblødning eller blodprop), er der 80 % chance for forbedring.

Ved øjenbehandling med AcuNova placeres akupunkturnålene typisk i øjenbryn, hænder, fødder og knæ. Du skal derfor ikke være bekymret for at nålene bliver placeret direkte i øjnene. Behandlingen er smertefri og kan i de fleste tilfælde helt standse eller i hvert fald bremse sygdommens udvikling.

Mennesker reagerer forskelligt på øjenakupunktur, hvorfor det derfor også er forskelligt, hvor mange behandlinger der skal til for at opnå en betydelig forbedring. Nogle oplever ændringer allerede efter få behandlinger, hvoraf det hos andre godt kan vare flere uger eller endda måneder før der mærkes en forskel. Typisk vil man opleve forbedring inden for 2-3 uger ved tilfælde, hvor der behandles for synsforbedring. I sjældnere tilfælde varer det længere tid.

Blandt øjensygdomme er det typisk sygdommen AMD – som er en forkortelse af Aldersbetinget Makula Degeneration – som bliver behandlet med akupunktur, men det kan også have en god effekt på mange andre øjenlidelser.

Kontakt Akugraf

Få en uforpligtende snak med Michael

HVAD KAN AKUGRAF BEHANDLE?

Stort set alle lidelser og gener kan behandles med akupunktur. De fleste smerter kan fjernes helt og mange gener fra kroniske lidelser vil kunne lindres ved hjælp af akupunktur.

FÅ TILSKUD TIL DIN BEHANDLING

Stort set alle lidelser og gener kan behandles med akupunktur. De fleste smerter kan fjernes helt og mange gener fra kroniske lidelser vil kunne lindres ved hjælp af akupunktur.

Andre former for øjenbehandlinger med akupunktur

De fleste øjenlidelser kan behandles med AcuNova metoden, og de fleste også med gode resultater. Vær dog opmærksom på, at behandling ikke nødvendigvis er det samme som helbredelse, hvilket gælder i langt de fleste tilfælde af behandling for øjensygdomme. Men metoden er alligevel ret effektiv til at forbedre eller til at undgå forværring af øjensygdommen.

 

GRØN STÆR (GLAUCOM)

Grøn stær kan i de fleste tilfælde behandles med stor succes. Ved behandling bliver trykket i øjet formindsket, og i mange tilfælde kan øjenlidelsen helbredes fuldstændigt. Dette er også tilfældet, hvis patienten i forvejen er blevet opereret.

DIABETES BETINGEDE LIDELSER

Diabetes (sukkersyge) kan ikke helbredes med akupunktur, men følgeskader fra sygdommen i bl.a. øjnene kan bedres betydeligt. Det gælder fx blødninger i øjnene, medmindre skaderne allerede er meget fremskredne og alvorlige.

Under behandlingen er det vigtigt for insulinkrævende diabetikere at være meget opmærksomme på deres blodsukkerværdier, idet behandlingen med akupunktur kan nedsætte behovet for insulin drastisk.

GRÅ STÆR (KATARAKT)

Grå stær kan sagtens behandles med akupunktur, men i langt de fleste tilfælde er en linseoperation både hurtigere og billigere, og så får man behandlingen på det offentliges regning. Men lider du samtidig af øjensygdommen AMD kan behandlingen dog alligevel godt være relevant for dig. Patienter med både grå stær og AMD afvises nemlig ofte af øjenlægerne, idet en linseoperation ikke medfører nogen bedring af synsnerven, hvorfor det i disse tilfælde alligevel vil være relevant med en AcuNova behandling.

Hos børn har behandling for grå stær imidlertid en god effekt. Akupunktur er endda en meget relevant behandlingsform for børn i disse tilfælde bl.a. fordi øjenlæger kun meget nødigt opererer børn, idet øjnene stadig er i vækst.

RETINITIS PIGMENTOSA (KIKKERTSYN)

Kikkertsyn er betragtet som uhelbredeligt, men erfaringer viser, at man med akupunkturbehandling kan opnå betydelige forbedringer.

LANGSYNETHED

Mere end 90 % af alle mennesker rammes af alderbetinget langsynethed. Med AcuNova behandling kan man allerede efter få dobbeltbehandlinger (ca. 12-15) sænke dioptri tallet så meget, at patienten i nogle tilfælde helt kan undgå at bruge briller fremover.

NÆRSYNETHED

Nærsynethed kan behandles med akupunktur op til en alder af 20-23 år imens øjet stadig er i vækst. Voksne patienter kan derfor ikke behandles for nærsynethed.

NETHINDELIDELSER

Nethindeløsning skal altid først behandles med en laser hos en øjenlæge. Akupunkturbehandling vil herefter forhindre yderligere nethindeløsning. Ligeledes vil AcuNova behandlingen reducere det arvæv, der kan være opstået som følge af laserbehandlingen.

BLODPROPPER I ØJET

Synsforstyrrelser på grund af blodpropper i øjet eller hjernen kan med stor succes behandles med akupunktur. Ligeledes kan følgerne af en øjeninfarkt forbedres med AcuNova behandling.

ØJENLIDELSER FORÅRSAGET AF HJERNESKADER ELLER MEDICIN

Øjnene hos disse patienter er som regel intakte. Synet hindres af uforklarlige forstyrrelser (irritations- og overledningsforstyrrelser). Behandling med akupunktur vil kanalisere disse forstyrrelser – i mange tilfælde endda meget hurtigt. Ved blodansamlinger i hjernen opsuges blodet og evt. ar i hjernen vil i visse tilfælde blive helet fuldstændigt.

Åbningstider

Klinikken er åben efter aftale, kontakt mig for at få en tid til din første behandling.

AKUGRAF - Akupunktur Aalborg

v/ Michael Larsen
Artemisvej 8
9210 Aalborg SØ
Tlf. 40505800
michael@akugraf.dk
cvr nr. 38388509

BETALING

Der kan betales kontant, via mobilepay eller via bankoverførsel.