Som én af få klinikker i Danmark har jeg en AcuGraph. En AcuGraph er en avanceret modstandsmåler, der måler meridianbanerne i kroppen og viser resultatet visuelt på en graf. Helt præcist viser grafen, hvor der er ubalancer i kroppen, som med fordel kan behandles.
Jeg kan derfor med stor nøjagtighed placere mine akupunkturnåle i de bestemte triggerpunkter, hvor cirkulationen af livsenergien Qi bliver forstyrret, således jeg kan genoprette eventuelle ubalancer i kroppens meridianbaner.
Min tilgang til akupunktur adskiller sig fra mange andre akupunktører, idet jeg benytter en AcuGraph. Hvor mange andre danske akupunktører tilbyder en lang række behandlinger ud fra ét eller flere systemer, går jeg anderledes til værks. Jeg fokuserer på afbalancering af kroppen ved hjælp af AcuGraphen. Det stiller mig stærkt i forhold til at bekæmpe dine psykiske og fysiske smerter.
Ved at bruge værktøjet i mit arbejde oplever jeg en mere effektiv behandling, fordi den giver mig en visuel oversigt over energien i mine patienters meridianbaner i realtid. På den måde kan jeg hurtigt lave behandlingsplaner for mine patienter, gemme resultaterne i systemet og hurtigt finde dem frem gennem hele behandlingsperioden.
Ligeledes oplever jeg bedre forståelse for behandlingsformen fra patientens side, fordi de er med til at se forandringen samt effekten af behandlingen visuelt på en skærm.